Minibaren inviterer til Fernisering på Kulturnatten
Kom indenfor og oplev de spændende værker med upcoming kunstner, Mette Jakobine, der er bosat i Sydhavnen og som for nyligt både er kontaktet af gallerier i Barcelona og England.
Det sker Fredag d.13.okt på Kulturnatten fra kl. 17:00 frem til 22:00 - og så er det i øvrigt hendes første udstilling - kom og kig! Arrangementet er gratis.
Reception ml. 17:00-19:00 m/bobler.
Caféen med mad, kaffe, vin & fadøl har åbent frem til kl. 22.00.
Om Mette Jakobine
Hej Sydhavnen,
Mit navn er Mette, jeg er 31 år gammel og er bosat på Sluseholmen i Sydhavnen. Jeg begyndte for alvor min kunstnerrejse for halvandet år siden, da jeg var igennem en hård depression. At male blev min måde at arbejde med mine inderste følelser og tanker, og at male blev en terapi i sig selv. Efter jeg kom ud af depressionen begyndte jeg at gøre alvor af min kunst. Jeg maler under navnet Mette Jakobine, efter min nu afdøde bedstemors mellemnavn, så jeg føler, at hun er med mig på min rejse.
For bare et år siden havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg ville stå hvor jeg gør i dag. Jeg er pludseligt kontaktet af gallerier i både Barcelona og England, og til december skal jeg udstille mine værker på et galleri i London.
Mine værker afspejler på godt og ondt den følelsesmæssige rejse jeg har været på igennem mit voksenliv, og min første udstilling nogensinde bliver på Kulturnatten her på Vinbarens Minibar, og jeg glæder mig simpelthen bare SÅ meget til at vise jer, hvad jeg har arbejdet på.
Jeg håber vi ses til en hyggelig aften i minibaren!
Kærligst,
Mette Jakobine
Vores tre lokationer
SYDHAVNENS VINBAR - MINIBAREN - DEN TREDJE
🥂Vores hyggelige Vinbar tilbyder gæsterne et seriøst vinkort, tapas, charcuteri, special øl og ikke mindst vinsmagninger i charmerende omgivelser.
🍷I Vinhandlen DEN TREDJE fremvises vore 600 vine af egen import og fungerer som vores vinøse showroom: Natur, øko, biodynamisk og konventionel vin. Hos DEN TREDJE kan du handle som både privatkunde og erhvervskunde.
☕️MINIBAREN er vores coffeshop, som ligger lige ved siden af VINBAREN. I MINIBAREN er konceptet enkelt - vi serverer god kaffe, samt simple & velsmagende retter
Vores koncept:
Først og fremmest kan vi lide økologiske, biodynamiske og naturlige vine – men vi foretrækker kvalitet i alle led. Hos os finder du vine, der performer – vi fokuserer på indholdet i flasken og personen bag vinen, da vi er nødt til at kunne synes godt om begge. 🥂🍷